Dit design – vores håndværk

    Det var kærligheden til træ der startede det hele. Kærligheden til materialet, til duften når det bearbejdes og det færdige produkt.
    Men vigtigst af alt, så var det processen fra idé, design til endeligt at stå med det færdigbehandlede produkt i hånden. Det er den følelse vi ønsker at dele med så mange som muligt, og derfor vi siger at det er dit design men vores håndværk.
    Vi har respekt for at ikke alle har styr på materialet og bearbejdningen, så det koncentrerer vi os om – alt imens vi lader dig om at bestemme hvordan det endelige produkt skal se ud.

    Alt er designet og produceret på eget værksted i Danmark. Det er vores måde at sikre den høje kvalitet som vi altid jagter.

    Hvem står bag OBBO?

    Thomas
    Hvor de fleste for længst er stoppet, fortsætter Thomas ufortrødent indtil produktet har den helt rigtige finish.
    Mads
    Selvom det langt fra er alle der er enige, kæmper Mads en kamp for de skæve farvemuligheder. Længe leve chili!

    OBBO er bygget på tanken om…

    Individualisering

    Dit design, vores håndværk. Det er ikke bare noget vi siger. Det er måden vi arbejder på. Vi vil altid tilstræbe at kunden på en nem og simpel måde selv kan designe sit endelige produkt.

    Høj kvalitet

    Vi har fra starten ønsket produkter i høj kvalitet som er produceret på eget værksted i Danmark. Det er den eneste måde vi kan sikre den høje kvalitet på, og kvaliteten vil vi aldrig gå på kompromis med.

    Grøn profil

    Vi tilstræber at have den mest grønne tilgang til alle processer i OBBO. Det gælder alt fra råvarer, minimalt lager, papirløse processer til genbrugsmaterialer hvor det er muligt.

    Har du set vores skærebræt i træ, tapasbræt eller hvad med en væghængt vinreol?

    Vi hører altid gerne tilbage fra dig med kommentarer, gode idéer eller andet.

    Med venlig hilsen

    Thomas & Mads
    OBBO