fbpx
    Bedste træ til skærebræt

    Bedste træ til et skærebræt – det er nemlig ikke helt ligegyldigt hvilke træsort du vælger til dit nye skærebræt.

    Bedste træ til et skærebræt

    Er du på jagt efter et skærebræt i træ, og er du i tvivl om hvilken træsort du skal gå efter? Så forstår vi dig godt. Udvalget er enormt og man kan nemt blive forvirret. Vi mener dog at du ikke kun skal gå efter det æstetiske alene. Du bør også tænke over hvilken træsort du går efter.

    En undersøgelse fra Teknologisk Institut viser at træ er at foretrække over plastik og stål når det kommer til hygiejnen (læs Sådan passer du på dit skærebræt). Men har træsorten nogen indflydelse? Ja helt bestemt. Men udover hygiejnen er der også andre faktorer du skal tænke over.

    Hygiejne

    Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser at selvom træ generelt set har de bedste egenskaber i forhold til nedbrydelse af bakterier, så er der forskel på de individuelle træsorter. Hvor en træsort som Ask stadig havde bakterier efter 168 timer, så er eg den bedste træsort i forhold til antallet af bakterier. Her var der ingen bakterier tilbage i forsøget allerede efter 1 time. Til sammenligning så var der fortsat bakterier på skærebrædderne af plast og stål efter 5 timer. Eg var i øvrigt den eneste træsort der viste så hurtig nedbrydelse af bakterier. Vi benytter i øvrigt kun eg til vores skærebrædder.

    Hårde træsorter

    De hårde eksotiske træsorter kan være tiltalende grundet deres flotte æstetiske udseende. Du skal dog i forhold til skærebrædder være særlig opmærksom på én ting. Nemlig at disse træsorter er så hårde at de kan virke sløvende på dine knive. Dette gør sig til gengæld ikke gældende for en træsort som eg. Udover at være attraktiv i forhold til hygiejne og nedbrydelsen af bakterier virker den heller ikke sløvende på dine knive.
    Derudover bør du måske overveje hvordan de eksotiske træsorter bliver skovet.

    Hvad med bæredygtighed?

    De eksotiske træsorter er nemlig efterspurgte. Udbuddet står ikke altid mål med efterspørgslen og det kan betyde en voldsom skovning af disse træsorter. Det er derfor at vi for eksempel køber FSC-certificeret eg. På den måde sikrer vi at det træ vi benytter også er skovet på én måde som vi kan stå inde for.

    Genbrugstræ

    Selvom vi elsker tanken om at genbruge træ der hvor det er muligt, så ville vi aldrig personligt vælge genbrugstræ til et skærebræt. Det skyldes en simpel årsag, man ved aldrig hvor genbrugstræet har været. Det er især vigtigt når skærebrættet skal i kontakt med fødevarer. Der findes utallige undersøgelser der har vist at man kan finde E. coli bakterier på eksempelvis træ fra paller. Det behøver nødvendigvis ikke at være så slemt. Men alene det at vi ikke kan stå inde for træets fortid gør at vi aldrig vil anbefale genbrugstræ til skærebrædder.

    Vi håber at du finder det rigtige skærebræt til netop dig og dine behov!